Erytropoietisk protoporfyri er en blod-leversygdom, hvor der kan ses hudreaktioner.
Sygdommen er kendetegnet ved ekstrem lyssensitivitet. Nogle betegner det solallergi, for solen gør ondt, men det er ikke allergi.

Symptomerne
viser sig ofte tidligt i barndommen, hos nogle allerede ved fødslen.
Både børn og voksne med EPP oplever reaktioner på lys, som om der er for megen varme i kroppen - en brændende fornemmelse, der af nogle opleves som om, der kunne være lava under huden. Huden kan hæve op, hvor lyset har ramt, - ofte uden rødme. Symptomerne forværres ved varme, og personen kan også efter lyspåvirkning og uden hudreaktioner få en indre varme, der kan opleves uudholdelig. - også slimhinderne kan påvirkes af lyset (mund og øjne). Ved kulde kan opleves en ekstrem indre kulde og den sarte hud kan blive blålig og kan revne. En følelse af træthed efterfulgt af et behov for at sove er almindelig under eller efter lyspåvirkning og mange har brug for ro. Ved gentagne lyspåvirkninger i løbet af en dag, vil symptomerne gradvist forværres hen imod aften, og personen kan nu få svært ved at sove. Reaktionerne kan komme efter kort tids udsættelse for lys, - nogle reagerer efter 2-3 timers lys, medens andre kun kan mærke forandringer i kroppen på meget solrige dage. Det vil sige, at hver enkelt med EPP, må lære sin EPP at kende for at finde ud af, hvor meget lys kroppen kan tåle, før der kommer reaktioner. Nogle er ekstremt lysfølsomme og får reaktioner hele året ved den mindste lyspåvirkning, medens andre primært får reaktioner forår og efterår og eksempelvis ved højtryk, idet lysintensiteten da er større.
Efter gentagne lyspåvirkninger af ansigtet, bliver dette stone-face agtigt, og der kan måske ses ar efter lysskader. Der kan efter lyseksponering - altså både fra det naturlige lys - solen - reflektioner fra lys - lysstofrør og halogenbelysning - komme reaktioner som ondt i maven, diarre/forstoppelse, træthed, vrede, gråd, irritabilitet, uro, tavshed, nogle oplever, at de ikke kan huske, hvad de har oplevet under en lyseksponering Brent D. Michaels, Nevada skriver at af andre symptomer kan nævnes: Non-skin symptoms have also been reported and involved difficulty with sleep, irritability, temperature insensitivity, nausea, headache, and a depressed state.
I følge specialist i porfyri, Axel Brock, Viborg har protoporfyrinerne i blodet en hæmmende virkning på stoffet NO, nitrogen oxid, hvilket betyder at protoporfyriner får blodkar til at trække sig sammen.

Nogle får akut behov for mad (sukker) ved lyspåvirkning. Nogle får vandladningstrang. Lysfølsomheden vil ofte intensiveres efter indtagelse af alkohol eller hormonbehandling. Nogle får påvirkede slimhinder f.eks i næse og øjne, og der kan være en tendens til, at der sker en påvirkning af hjerne, muskler og hjerteaktivitet. Mennesker med EPP kan opleve, at de i perioder af deres liv har øget lysfølsomhed og også at før så spinkle reaktioner pludselig bliver kraftigere. Det er i øvrigt interessant, at søskende med samme mutation ikke nødvendigvis har samme grad af lysfølsomhed. Kvinder fortæller at de under graviditet kan opleve at kunne tåle lyset bedre, men også at de ofte ikke får menstruation i ammeperioden.
EPP kan give mange menneskelige forhindringer, her tænker jeg på leg med andre børn, samvær ude i lyset og måske også inden døre. Tildækningen af kroppen kan betyde, at personen med EPP oplever sig anderledes, bliver anderledes, men det må ikke forveksles med ovenfor nævnte reaktioner på lyset. EPP kaldes også isolationens sygdom. Vejret har betydning og DMI er en vigtig institution, hvordan bliver vejret? Solen, lyset kan give stærke smerter, men også kulde og blæst kan give en indre følelse af smerte. Der er mennesker med EPP, der har brug for nervemedicin, måske grundet protoporfyrinerne, måske på grund af mangel på lys eller måske på grund af leverpåvirkning.

I 2008 deltog i Sverige 51 mennesker med EPP i en undersøgelse vedrørende deres oplevelser af symptomer/reaktioner på lys. og det viste sig at ved påvirkning af kunstigt lys oplevede 7 % øget hudfølsomhed, hvis de forinden havde været udsat for sollys, og 13% oplevede øget hudfølsomhed uden, at de forinden havde været udsat for sollys. Flere nævnte, at de havde problemer med varme, vind, koldt vejr, træk og fysisk træning både efter lyspåvirkning og endog også uden, at de forinden havde været udsat for lys. Deltagerne blev spurgt om mulige symptomer, der ikke var hudrelaterede og her nævnte 2 personer træthed og ledsymptomer.(Staffan Wahlin)

Men I DK får nogle med EPP reaktioner som træthed, kvalme, problemer med at huske, hovedpine, ondt i muskler, øjne og mave uden at have leverpåvirkning og uden at have hudreaktioner? En mulig forklaring på, at symptomer ved EPP ofte beskrives at være lysfølsomhed kun med hudreaktioner kan måske være:
--- at hvad der ikke kan ses eller måles kan ikke være til stede.
--- at når patientens symptomer ikke står i de medicinske fagbøger, vil lægen fortælle patienten, at symptomet ikke er EPP relateret og patienten nævner ikke symptomerne fremover. Symptomerne er måske af lægen vurderet om psykiske (termmodellen).
--- at man globalt har defineret EPP som en sygdom med forhøjet protoporfyrin i blodet, der giver lyssensitivitet, udtrykt ved hudfølsomhed.
--- at man globalt ikke er enige om, hvilken lægegruppe EPP bør tilhøre. Nogle mener blod-lever-lægerne, andre hudlægerne og atter andre specialicerede porfyrilæger.
--- at man måske ikke overvejer, at årsagen til nævnte symptomer kan skyldes mutationens egenart.

Sygdommen er forårsaget af en forandring, en mutation i ferrochelatase genet også benævnt fech genet eller EPP- genet. Dette gen danner enzymet ferrochelatase, der medvirker til dannelsen af blodets røde farvestof hæm. Hvis dette enzym ikke fungerer optimalt, sker der en ophobning i kroppen af stoffet protoporfyrin, som yderligere kan øges i mængde ved forskellige påvirkninger som f.eks sult, stres og, blodtab, fordi kroppen får signaler om, at kroppen mangler hæm, og derfor begynder at øge produktionen heraf. Mennesker med Erytropoietisk protoporfyri har således en nedsat funktion af enzymet ferrochelatase, hvorfor der i blodet vil være forhøjet protoporfyrin (erytrocyt-protoporfyrin).
Protoporfyrinet er lysreaktivt
. Blodet med den øgede mængde af protoporfyriner cirkulerer altså rundt i kroppen, og hvis/når kroppens hud og slimhinder udsættes for lys med bølgelængder fra ca. 390 - 450nm (det blå-violette lys) kommer der en reaktion i kroppen. Især bølgelængder omkring 400 - 408 nm. giver en toksisk reaktion, som består i komplicerede kemiske processer i kroppen, - ilt frigives og celler ødelægges. De nævnte bølgelængder går igennem almindeligt tøj, og igennem vinduesglas både i hus og i bil, og selv refleksioner fra lys kan give megen ubehag. Bølgelængderne er også i almindeligt anvendt elektrisk lys. Protoporfyrinet er fedtopløseligt, og udskilles i afføringen via leveren. Ca 5- 10% af alle mennsker med Erytropoietisk protoporfyri udvikler desværre en syg lever, - og får levercirrhose. I disse tilfælde er leveren ikke i stand til at udskille al protoporfyrinet, hvorfor der ses udskillese af porfyriner i urinen.
Der er den klassiske Erythropoetisk protoporfyri, FECH og en ny variant Erythropoetisk protoporfyri, ALAS2 og generne for EPP er: 18q21.3 (Erythropoetisk protoporfyri, FECH) og ALAS2 Xp11.21 (Erythropoetisk protoporfyri, ALAS2).
Erytropoietisk protoporfyri er arvelig, og arvegangen siges at være autosomal dominant med lav penetrans, det vil sige, at har en af forældrene sygdommen, kan børnene arve anlægget til sygdommen. Men ofte forekommer sygdommen dog spredt og er ikke kendt i en familie, før den pludselig viser sig. Der er ca 50-60 mennesker med erytropoietisk protoporfyri i Danmark

Ferrochelatase genet er som nævnt placeret på det 18. kromosom = 18q21.3, og forskerne har fundet frem til, at der hyppigst vil være en forandring i Fech- genet fra begge forældre, for at sygdommen manifesterer sig. Den ene af forældrene har en mutation, og den anden af forældrene har en genotype, der for eksempel kan være IVS3-48 T/C. Man har fundet ud af, at det er genotypen, der aktiverer (starter) sygdommen EPP, og man antager at ca. 8-10 % af befolkningen i Danmark er bærer af en sådan "starter". Nedenstående er en opgørelse over fundne mutationer i DK i 2006 (Axel Brock, Viborg) - og flere er siden diagnostiseret.

antal mutation effekt lav allel
7 c.1135A >T p.K379 IVS3-48T>C
2 c.451C >T p.T1541 IVS3-48T>C
1 c.817G >T p.G273R IVS3-48T>C
3 nb polymorfi IVS1-23C >T   IVS3-48T>C
1 c.479A >G p.Y160C IVS3-48T>C
1 c.1078-1G spice site mut. IVS3-48T>C
Efterhånden som alle får lavet gentest, vil det blive interessant for den enkelte at lære mere om hvilke symptomer, der kendetegner den enkelte mutation. For mange spørgsmål melder sig:

Hvorfor er der så stor variation i sygdomsbilledet blandt mennesker med EPP?
Hvilke symptomer er relateret til mutationen og hvilke er relateret til intronen?
Hvilke mutationer kan ikke tåle elektriske lyskilder?
Hvilke mutationer udvikler leversvigt?
Hvilke mutationer kan behandles med betacaroten, melanotan og evt solcreme?
Hvilke mutationer er følsomme for alkohol / hormoner?
Hvilke mutationer bevirker, at mennesker med EPP er lysfølsomme hele året?
Hvilke mutationer responderer på mad (kulhydrater)?
Hvilke mutationer giver neuropati?

___________________________________________________________________________________
Hos nogle med EPP har man til dato kun fundet én starter, d.v.s. at den formentlig tilstedeværende mutation endnu ikke er fundet,
Varianten af EPP, som kaldes X -linked dominant erytropoietisk protopofyri er en EPP type, der forekommer i 3% af EPP familierne.
ølsomme. Dette forekommer i DK, men beskrives også i: Staffan Wahlin, Sverige.2010: Erythropoietic Protoporphyria Clinical and Epideological Aspects
En person med EPP har ca 2-5% risiko for at videre give sygdommen til sit barn. Men hvis først èt barn har fået sygdommen, er der 25% risiko for, at nye søskende vil få sygdommen. Genetisk anbefaler man derfor at få undersøgt en mulig forælder for en mulig genotype inden valg af graviditet.
EPP forekommer både hos mænd og kvinder og er kendt i mange lande - formentlig i hele verden, og man antager, at der er ca. 1 person med EPP for hver 100.000 indbyggere. I Holland er der ca. 200 mennesker med EPP, i Sverige ca. 30 og i Danmark ca. 60. I udlandet mener man, at der generelt er flere mennesker med EPP, end der er registrerede.
Det kan være meget vanskeligt at stille diagnosen EPP, enkelte får diagnosen tidligt i livet, men det mest almindelige er en diagnose mellem det 3. - det 10. år, - nogle får diagnosen som 30-60, - ja sågar 80 år. Og det er selvfølgelig meget bekymrende. Lægen kan ikke se smerten, der kommer med solen, for der er oftest ingen hudreaktioner, og det er ikke få forestillinger om kolik, fødevareallergi, dårligt mor-barn forhold, hysteri, hypokondri som lægerne har haft før en diagnosticering. Enkelte har også i DK været i kontakt med psykiatrien før en diagnose blev en realitet. Det bedste lægen kan gøre er at lytte til patient /- forælder, der fortæller at barnet får det dårligt under/ efter sol- ja for det kan jo være at barnet først græder om aftenen efter endt vuggestue og forældrene måske endnu ikke har fattet, at det er lyset, der er årsagen! Så et grædende barn skal tages meget alvorligt. - Og lad os så få gjort det til en mere udbredt undersøgelse med fluorescering af friskt blod også på de almindelige laboratorier. Man bør altid tjekke lysfølsomme patienter for porfyri.

-
Diagnosen Erytropoietisk protoporfyri stilles biokemisk ved at undersøge blodet for erytrocyt protoporfyrin. - og i dag er det også muligt at blive opmærksom på diagnosen ved at se, om der er fluorescering af friskt blod (de røde blodlegemer) i et specielt mikroskop. I blodet vil der være en forhøjet værdi af erytrocyt protoporfyrin, men værdien af protoporfyrintallet fortæller ikke nødvendigvis noget om sværhedsgraden af lysfølsomheden. Ofte ses der for små røde blodlegemer (erytrocytter). Af andre vigtige undersøgelser kan nævnes kalk og D vitaminstatus og status for en mulig blodmangel (lavt "jern" i blodet). I den forbindelse må det erindres, at hæmoglobintesten helst skal være lige under normalværdien. Se-transferrin fortæller lægen om årsagen til et lavt jern niveau. Det er vigtigt at følge med i både undersøgelser og resultater, fordi det giver den enkelte en god forståelse for egen sygdom, og det er desuden også med til at minimere forkerte undersøgelser og sågar forkerte svar. Der er divergerende meninger om hyppighed af kontrol, nogle anbefaler årlige kontroller af leverstatus, medens andre læger anbefaler, at patienten selv er opmærksom på mulig forværring, for herefter at henvende sig til lægen mhp undersøgelse.
Ved leversvigt ses en øget mængde af erytrocyt protoporfyrin i blodet, og der ses et ændret mønster af koproporfyriner i urinen. Der kan foretages blodprøver (bilirubin og leverenzymer albumin m.m.) der vil vise om leveren er påvirket af protoporfyrin. I så fald kan en leverbiopsi blive nødvendig. En scanning af leveren er ikke god nok og derfor unødvendig. Undersøgelser for heapatitis A og C vil udelukke disse leversygdomme.
Det er vigtigt at huske, at en stor blodtapning (mange blodprøver) kan øge lysfølsomheden grundet en efterfølgende øget produktion af hæm. Det kan i øvrigt varmt anbefales, at lægen på henvisningssedlen til blodprøvetagning noterer, at patienten er lysfølsom. Hviket bliver respekteret.

Behandling Der er ingen behandling, der kan fjerne lysfølsomheden. Og dog, - nogle få er på verdensplan blevet helbredt ved knoglemarvstransplantation, så måske er der håb ud i fremtiden. Lægerne er blevet dygtige til at udføre levertransplantation, men selve behandlingen med knoglemarvstransplantation har desværre også vist fatale resultater, hvilket er årsagen til, at den i dag kun tilbydes svært leversyge mennesker.
Den bedste behandling er derfor at undgå lyspåvirkning. Nogle kan have gavn af : Betacaroten, Melanotan, Zink, D-vitamin, Colestyramin, zink-sulphat, blodtransfusion, mm. Enkelte har gavn af en fysisk beskyttelse i form af solfilm, tøj og evt solcreme. Mange med EPP har selv lært sig, hvordan de klarer smertene, hvor meget lys de kan tåle og hvad der kan gøres for at leve et liv så normalt som muligt uden lyspåvirkning.
Når mennesker med EPP kommer på sygehus, ambulatorie eller hos den praktiserende læge, må lokalet være forberedt så patienten er lysbeskyttet under en samtale / blodprøvetagning / indlæggelse / behandling mm.. Det kan være en hjælp for personalet, at patienten ringer til ambulatorie / afdeling dagen før for at sikre sig, at afdelingen kan tage dette hensyn. Men det er utilstedeligt, at patienten først skal bede om det på sin vej til venteværelse - samtalerum --sengestue. For det vil bevirke, at patienten inden samtale mm har fået lys og dermed ikke er klar til en samtale. Desuden kan patienten opleve forværring flere dage efter kontakten med sygehuset. Lys og stress er en meget dårlig kombination, hvorfor lægen mht lys lige her må drage omsorg for patienten med EPP. Desværre har ikke så få med EPP haft dårlige oplevelser mht lys under kontakten med læge/ sygehus og konskvensen er, at de udebliver. Så kære læger, mennesker med EPP er ikke mere forvirrede / hysteriske / dumme / deprimerede end alle andre mennesker, de kan bare ikke tåle jeres lys.
Betacaroten:
Man kan forsøge at minimere den toksiske virkning af porfyriner ved at indtage antioxidanter specielt A-vitamin (betacaroten) - 3mg pr. kg. dagligt. Lumitene,(USA) eller Carotaben,(Tyskland) har vist sig for nogle at kunne forlænge tiden for ophold i lyset - før der opleves symptomer. Betacaroten i så store doser er receptpligtigt og lægen skal søge om dispensation hos sundhedstyrelsen . Det er bedst at begynde at tage betacaroten nogle uger før forårssolen begynder at komme, dog må man sige, at det er uklart om det kan gå at indtage betacaroten hele året, hvis der skønnes at være brug for det! Det er vigtigt at vælge de ovenfor nævnte betacarotener, da de ikke indeholder æteriske olier - olier, der kan gøre mennesker med porfyri ganske utilpasse.
En undersøgelse i England (D Al-Ismail) 2010 vedr. behandlingstilbud til 19 mennesker med EPP viste at: Solcreme var oplevet at være uacceptabel for de 6 af personerne. D vitamin blev anbefalet til dem, der havde behov . Behandling med UVB blev tilbudt, og 11 personer har valgt at fortsætte med denne behandling årligt. Betacaroten blev anbefalet med store doser dagligt, men kun 2 personer er fortsat med denne behandling. 6 personer havde lavt jern, men fik ikke dette tilbudt, grundet tildligere medicinsk litteratur vedr. Erytropoiesis and iron metabolism in EPP (Holme m.fl., Blood 2007).
D vitamin: mangel kan øge lysfølsomheden, hvorfor man anbefaler kontrol af D vitaminstatus og tilskud af D vitaminer.
Melanotan Det har vist sig, at mennesker med EPP opnår bedre livskvalitet ved behandling med Melanotan (photoprotective afamelanotide). Det er Clinuvel Pharmaceuticals Limited fra Australien, der har udført forsøget med deltagelse af flere lande. Produjtet er nu godkendt i Europa og vi afventer tilladelse fra lægemiddelstyrelsen for at behandling kan påbegyndes. Men der er en hvis forsigtighed, idet nogle læger ikke finder, at produktet har været afprøvet længe nok, for kan der risikere at udvikle sig en øget forekomst af modermærkecancer!
UV-B stråler I nogle lande bl.a Belgien behandler man med UV-B stråler med henblik på at hærde huden. I DK anvendtes behandlingen tidligere, men synes helt at være ophørt..
Jern Ofte vil mennesker med EPP have et lidt lavt jerndepot, men det er vigtigt at være grundig i analysen af dette, før personen anbefales jerntilskud, idet mere jern end nødvendigt kan forværre lysfølsomheden.
Søvn og mørke er godt, hvis personen har fået for meget lys.
Kølende omslag Huden behandles med kølende omslag som for eksempel kølige hårdt opvredne våde håndklæder, og eventuelt kan isposer pakket i stof lægges på kroppen på angrebne områder. Både omslag og isposer bør skiftes hyppigt -- måske hele natten. Nogle kan have behov for et køligt bad, hverken for koldt eller for varmt.
Smertestillende Der kan blive behov for smertestillende medicin, men man kan som regel ikke medicinere smerten væk.
Kul (Colestyramin) Der er teorier om at man kan indtage aktivt kul (som tabletter), hvis lysfølsomheden er blevet forværret. Kullet menes at kunne trække porfyrinerne væk fra tarmen, så leveren aflastes, men nogle med EPP får let forstoppelse af ukendte årsager og de må være forsigtige med kul grundet dets obstiperende virkning. Aktivt kul har vist sig at fremme åreforkalning.
Kulhydrater Det er vigtigt at spise varieret og gerne små måltider i løbet af dagen, samt at spise noget mad straks følelsen af utilpashed viser sig for at undgå en øget aktivitet af hæm og dermed en øget mængde af porfyriner i kroppen. Er leveren påvirket kan det være rigtig godt at spise meget frugt.
Tænderne
kan være udsatte grundet træthed, D-vitamin-mangel og behovet for kulhydrater. En god tandpleje og hyppige besøg hos tandlægen kan være nødvendig. Tandlægen bør anvende gult solfilm for lyset for at beskytte slimhinderne mod det skadelige lys, og da det er muligt at operere ved dette gule lys, bør det efter min bedste overbevisning også anvendes ved operationer! Her er det ikke godt at anvende den gule svejsefilm. Den beskytter ganske rigtigt mod det blå-violette lys, den er billig, men den udsender en forfærdelig lugt af kemikalier, som ikke bare forsvinder efter nogen tid.
Operationslys: Desværre anbefaler lægerne i Norge og Sverige, at der kun anvendes gult solfilm foran operationslyset ved store operationer og det bekymrer. Jeg er bekendt med, at nogen får hævede slimhinder ved belysning bare med tandlægens lys - - !.
Beskyttelse for lyset kan foregå ved at opholde sig i skygge eller på steder med lidt lys og undgå reflektioner fra lys. Desuden er det gunstigt så vidt muligt at passe på med at udsætte sig for kulde og blæst.
Huden må være dækket med lysbeskyttende tøj med lange ærmer og bukser, handsker og bredskygget hat. Hvis man har kraftigt hår, kan kasket med bred skygge anvendes.
Solfilm kan forhindre lysets stråler i at komme ind i hus og bil, et frirum for det skadelige lys i sin bolig bør være en mulighed.Huden solcreme og især selvbrunende creme kan muligvis anvendes. Huden må plejes med olie/creme, så den ikke sprækker ved kulde. Mulig hård hud på fødderne kan plejes med meget fed creme. Læbepomade uden parfume og alkohol og med solfaktor kan anvendes.
Parasol, paraply, telte alle med betegnelsen 50+, samt markiser, rullegardiner, træpersienner kan afbøde lysets komme.
Elektrisk lys - se link
Medicin der kan påvirke leveren bør undgåes.
Hormoner som østrogen og testosteron bør ungåes. Undgå p piller. Obs soyaprodukter og kød med højt hormonindhold. Obs teflonbelagte køkkenredskaber, der kan afgive østrogenlignende stoffer.
Alkohol kan øge lysfølsomheden samt forværre leverens tilstand og bør ikke drikkes. Enkelte har dog ingen problemer med at drikke lidt alkohol ved festlige lejligheder.
Hepatitis A og B
Napos anbefaler , at alle med EPP bliver vaccineret mod sygdommene hepatitis A og B. Vaccinering vil være bedst før start i børnehave, skole og senere gerne på diagnose-tidspunktet.
Undgå stress
Tilskud af C-vitamin giver hos enkelte aftagende lysfølsomhed.
Solbriller kan med fordel anvendes, og solbriller, der beskytter mod lys op til 500nm. kan købes.

Jo bedre beskyttelse, des færre EPP symptomer.