folkesundhed.dk/ skriver den16. september 2005
Økomad giver færre pesticidrester
Fem dage med økologisk kost gav et dramatisk fald i mængden af pesticidrester
hos 3-11-årige børn. Børns urin indeholder markant færre rester af pesticider,
hvis kosten omlægges til økologisk, viser en amerikansk undersøgelse. I undersøgelsen
spiste 23 amerikanske børn i alderen 3-11 år udelukkende økologisk mad i fem dage.
Urinprøver taget to gange dagligt i to uger afslører markant fald i resterne af
pesticider i den periode, hvor økologi var på menuen. Da børnene atter fik ikke-økologisk
kost, steg mængden af pesticider igen. Pesticidtyperne bruges i landbruget
og på gartnerier i såvel USA som Danmark og andre lande.
Rapporten "Organic Diets Significantly Lower Children's
Dietary Exposure to Organophosphorus Pesticides" er publiceret i tidsskriftet
Environmental Health Perspectives.
Læs undersøgelsesrapporten Kategori: Børn,
Kost, Miljøfaktorer