Den 11. februar 2010 er der i Folketinget: ”Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner” (B84)
De arvelige porfyrisygdomme klassificeres i Danmark som henholdsvis akutte porfyrier og ikke akutte porfyrier og mennesker med porfyri behandles ud fra denne klassificering, men også hver porfyriform har sit eget sygdomsmønster og må behandles udfra generelle og individuelle symptomer. Diagnosen er derfor vigtig.

De akutte porfyrier er:


Akut intermitterende porfyri (AIP), Variegat porfyri (VP), Hereditær coproporfyri (HCP) og den sjældne porfyri: ALA-D.
Disse porfyriformer kaldes akutte porfyrier fordi, der ofte viser sig nogle ensartede akutte symptomer, som ondt i maven, svækket muskelkraft, kvalme, forstoppelse, forhøjet blodtryk og andre neurologiske symptomer. Enkelte får alvorlige lammelser og leverpåvirkning. Symptomerne kommer i anfald efter påvirkning af medicin, kemikalier, stress m.m. Nogle porfyrier som HCP, VP og i sjældne tilfælde AIP kan give lysfølsomhed.

De ikke akutte porfyrier er:
Porfyria cutanea tarda (PCT), Erytropoietisk protoporfyr i (EPP) og Congenit porfyri (CEP).
 Disse porfyriformer kaldes ikke akutte fordi, der ved disse sygdomme ikke kommer akutte stærke mavesmerter efter medicinindtagelse. I stedet ses hud og slimhindereaktioner og evt. også lette mavesmerter, træthed, uro, forstoppelse/diarre m.m. Enkelte får alvorlig leverpåvirkning. Symptomerne kommer efter lyspåvirkning og evt. alkohol, kulde, stress m.m.