De arvelige porfyrisygdomme klassificeres i Danmark som henholdsvis akutte porfyrier og ikke akutte porfyrier, og mennesker med porfyri behandles ud fra denne klassificering, men også ud fra at hver porfyriform, hvert menneske har sit eget sygdomsmønster og derfor må behandles ud fra både generelle og individuelle symptomer. Diagnosen er derfor vigtig.

De akutte porfyrier er:


Akut intermitterende porfyri (AIP), Variegat porfyri (VP), Hereditær coproporfyri (HCP) og den sjældne porfyri: ALA-D.
Disse porfyriformer kaldes akutte porfyrier fordi, der hos personerne ofte viser sig nogle ensartede akutte symptomer, som ondt i maven, svækket muskelkraft, kvalme, forstoppelse, forhøjet blodtryk og andre neurologiske symptomer. Enkelte får alvorlige lammelser og leverpåvirkning. Symptomerne kommer i anfald efter påvirkning af medicin, kemikalier, stress m.m. Nogle mennesker med porfyrier som HCP, VP og i sjældne tilfælde AIP kan blive lysfølsomme.

De ikke akutte porfyrier er:
Porfyria cutanea tarda (PCT), Erytropoietisk protoporfyr i (EPP) og Congenit porfyri (CEP).
 Disse porfyriformer kaldes ikke akutte fordi, der hos personer med disse sygdomme ikke kommer akutte stærke mavesmerter efter medicinindtagelse. I stedet ses hud og slimhindereaktioner og evt. også lette mavesmerter, træthed, uro, forstoppelse/diarre m.m. Enkelte får alvorlig leverpåvirkning. Symptomerne kommer efter lyspåvirkning og evt. alkohol, kulde, stress m.m.